Access2innovation og Aalborg Universitet vil oprette D-lab
Maj måned bød på en udbytterig tur til USA for
access2innovation. Turen gik til University of California in Davis, hvor access2innovation blandt andet mødtes med repræsentanter fra Massachusetts Institute of Technology, der skulle fortælle om programmet D-lab, som begge uddannelsesinstitutioner har implementeret.
D-lab er et uddannelsesprogram, der bygger på dialog, design og formidling og er et koncept rettet specifikt mod teknologisk innovation til udviklingslande. Programmet har som mission at forbedre livskvaliteten for husholdninger med lav indkomst gennem udvikling og implementering af billige teknologier.
D-lab er en unik uddannelsesmulighed, der giver mulighed for praktisk feltarbejde og søger at give studerende en optimistisk og praktisk forståelse af deres rolle i bekæmpelse af fattigdom.
Access2innovation og Aalborg Universitet samarbejder i øjeblikket om at udvikle en dansk udgave af udannelsesprogrammet. Et program der vil blive testet, når University of California Davis og Massachusetts Institute of Technology gæster Aalborg Universitet senere på året for at afprøve en beta-version af det danske D-lab.
Læs mere om D-lab...
|

Nordjyske virksomheder skal sørge for vand og sanitet i nødhjælpslejre
Netværket access2innovation har i samarbejde med Dansk Røde Kors for nylig afholdt en vellykket workshop om hygiejne og vand i nødhjælpslejre. 30 virksomheder deltog i arrangementet, hvor der blev præsenteret både udfordringer og behov, som Røde Kors møder i arbejdet i deres nødhjælpslejre verden over.
Workshoppen var det første arrangement i en række aktiviteter, hvor access2innovation præsenterer håndgribelige udfordringer inden for nødhjælpsarbejde. En opfølgende workshop vil blive holdt den 26. juni 2012, hvor William Carter fra Det internationale Forbund af Røde Kors vil gæste workshoppen.
Læs mere...
|