Problemerne med spildevandsrensningen må overvindes
Mellem 2007 og 2013 vil der blive brugt ca. 14 mia. EUR i hele EU på infrastruktur til opsamling eller behandling af spildevand inden for rammerne af direktivet om behandling af byspildevand.
Ifølge direktivet om byspildevand skal spildevand opsamles og behandles i ethvert område, der skaber vandforurening svarende til en beboelse på over 2 000 indbyggere. Der findes næsten 23 000 af disse områder i EU-27, og de skaber en spildevandforureningsbelastning på i alt ca. 550 mio. personækvivalenter.
Målet er at sikre, at spildevand fra husholdninger og industri ikke skader menneskers sundhed og miljøet. Det fremgår af den seneste rapport om direktivets gennemførelse, for perioden 2007-2008, at arbejdet skrider godt frem, men at overensstemmelses¬graden med målene for opsamling og behandling stadig kan forbedres. Den viser, at de fleste "gamle" EU-medlemsstater (EU-15) opretholdt gode standarder for spildevandsrensning og forbedrede rensningen for sårbare vandområder, hvorimod de "nye" medlemsstater (EU-12) generelt forbedrede opsamlingen og behandlingen.
Rapportens indeholder følgende hovedkonklusioner:
• De fleste byspildevandsopsamlingssystemer i EU-15 er meget effektive og opsamler 99 % af udledningerne til deres målvandområder.
• Det samlede areal, der er udpeget som sårbart (eutrofieret, eller som er i fare for at blive eutrofieret) og kræver en mere vidtgående behandling, er vokset fra 68 % til 73 % siden den foregående rapport. Dette kunne både være tegn på, at eutrofiske vandområder udbredes, men også at medlemsstaterne i højere grad anerkender problemerne og beskytter deres sårbare vandområder.
• Gennemførelsen af en mere vidtgående spildevandsbehandling er stadig præget af store forskelle, men der er opnået meget høje overensstemmelses¬grader i Østrig, Nederlandene og i Tyskland. Der er opnået forbedringer i Danmark, Finland, Frankrig, Luxembourg og Sverige, og for EU-12 navnlig i Litauen.
• Spildevandsrensningen er langt fremme i de større byer, idet der findes spildevandsbehandlingsanlæg, som opfylder de mere vidtgående krav, til 77 % af den form for spildevand. Nogle byer råder imidlertid stadig ikke over en tilstrækkelig behandlingskapacitet, herunder fire lande i EU-15: Barreiro/Moita og Matosinhos i Portugal, Frejus i Frankrig og Trieste i Italien.
Næste skridt Kommissionen vil bistå medlemsstaterne med at finansiere projekter ved hjælp af Samhørighedsfonden, og andre EU-institutioner spiller også en væsentlig rolle i henseende til finansieringen, f.eks. Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Hvad angår håndhævelse, vil Kommissionen tage proaktive skridt til at arbejde sammen med medlemsstaterne, når det er muligt, men vil også fortsat tage retlige skridt mod lande, hvis gennemførelse halter bagefter, navnlig i tilfælde af alvorlige mangler og forsinkelser i gennemførelsen.
Oprettet dato: 14. december 2011
Oprettet af:
|