|
||||||||||||
|
||||||||||||
TEN-T-dage 2011: Kan infrastrukturinvesteringer kan sætte gang i økonomien?Beslutningstagere og erhvervsledere mødtes i Antwerpen, Belgien d.29. og 30. november som led i TEN-T-dagene 2011 for at drøfte, hvordan EU's finansiering af grænseoverskridende transportinfrastrukturprojekter kan medvirke til at sætte gang i Europas skrantende økonomi. TEN-T-dagene 2011 er arrangeret af EU-Kommissionen og havde deltagelse af Kommissionen, medlemmer af Europa-Parlamentet, de europæiske koordinatorer for de transeuropæiske transportnet (TEN-T), ministre og andre højtstående repræsentanter for medlemsstaterne samt yderligere 600 repræsentanter for interesserede parter. Til stede var Kommissionens næstformand, Siim Kallas, kommissær med ansvar for transport. Temaet for dette års TEN-T-dage var "Connecting Europe: Putting Europe's economy on the move".
Deltagerne drøftede og begyndte så småt forberedelserne til den nye TEN-T-ramme og de nye TEN-T-instrumenter. Disse blev nærmere beskrevet af Kommissionen i oktober 2011 i forordningerne om TEN-T-retningslinjerne og Connecting Europe-faciliteten , nærmere fra d.19. oktober.
Konferencen var en velplaceret lejlighed til at overveje, hvordan man med den nye planlægningsramme og flere robuste gennemførelsesredskaber vil kunne sikre, at EU's indsats giver størst mulig merværdi. På konferencen blev det også undersøgt, hvordan de nye finansielle instrumenter kan anvendes mere effektivt som led i en samordnet strategi, der bakkes op af EU-midler og nationale midler og af offentlig og privat finansiering.
Igennem de seneste to år er TEN-T-politikken blevet fundamentalt nyvurderet efter høring af alle interesserede parter. Som resultat heraf har Kommissionen foreslået en række nye TEN-T-retningslinjer, som lægger fundamentet for TEN-T-politikken frem til 2050, og fremlagt forslaget til "Connecting Europe-faciliteten", som fastsætter finansieringsmekanismerne for de transeuropæiske net frem til 2020.
Programmet for konferencen omfatter en rundbordsdrøftelse, hvor de foreslåede nye retningslinjer og Connecting Europe-faciliteten vil blive præsenteret. Der vil også være workshopper med fokus på forskellige konkrete aspekter af TEN-T. Der vil desuden blive afholdt et interinstitutionelt møde samt det årlige ministermøde i det sydøsteuropæiske transportobservatorium (SEETO). Oprettet dato: 7. december 2011 Oprettet af: |
||||||||||||
|