English version Alfabetisk indeks  |  Sitemap  |  Søg: 
Boulevarden 13
DK-9000 Aalborg

Tlf.: +45 99311530
Fax: +45 99311535

eu-kontor@aalborg.dk

Forslag om fond på 5,8 mia. EUR til finansiering af EU-programmet for jordovervågning


Europa-Kommissionen har den 30. november foreslået at finansiere GMES-programmet (Global Monitoring for Environment and Security) for jordovervågning for perioden 2014-2020 uden for EU 's finansielle ramme, hvilket skønnes at ville kræve et budget på 5,8 mia. EUR.

 

Kommissionen foreslår, at der oprettes en specifik GMES-fond i lighed med den model, der er valgt for Den Europæiske Udviklingsfond, på basis af finansielle bidrag fra alle EU's 27 medlemsstater på grundlag af deres bruttonationalindkomster (BNI). Dette vil kræve en mellemstatslig aftale mellem medlemsstaterne, forsamlet i Rådet. Programmet vil blive koordineret af Europa-Kommissionen, og dets finansielle forvaltning kan uddelegeres til agenturet for det globale satellitnavigationssystem (GSA).

 

Europa-Kommissionens næstformand Antonio Tajani, der er kommissær med ansvar for erhvervsliv og iværksætteri, udtalte: "Med henblik på de voksende globale udfordringer har Europa behov for sit eget velkoordinerede og pålidelige jordobservationssystem. GMES-programmet vil være en saltvandsindsprøjtning for rumrelateret forskning i Europa og i sidste ende befordre det økonomiske opsving og tage fat om de vigtige udfordringer, europæerne er stillet over for i dag".

 

Mere om global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) kan du klikke dig til her. 

 

Baggrund

GMES – det europæiske bidrag til sikkerheden, kampen mod klimaændringer og styrkelse af konkurrenceevnen

Med sine “Sentinel"-satellitter, der overvåger miljøet på land, til vands og i atmosfæren, leverer GMES oplysninger, som giver en bedre forståelse af, hvordan og på hvilken måde vores planet ændrer sig. Afbødning af klimaændringer, beredskaber over for nødsituationer, forbedret grænsekontrol og sikkerhed samt alarmering af borgerne, hvis luftkvaliteten forringes, er aktiviteter, der er afhængige af præcise og rettidige oplysninger om Jorden. GMES leverer de nødvendige data, bl.a. kort til brug for nødberedskaber og overvågning af klimaændringsparametre, havtemperaturer og atmosfærens kemiske sammensætning. GMES er også relevant, når det drejer sig om at forbedre borgernes sikkerhed, f.eks. i forbindelse med grænseovervågning og kampen mod pirateri og organiseret kriminalitet.

 

Ifølge en costbenefit-analyse forventes GMES at give fordele, som er mindst dobbelt så meget værd som investeringsudgifterne i perioden frem til 2020 og fire gange så meget værd som investeringsudgifterne indtil 2030. GMES repræsenterer et enormt potentiale for økonomisk vækst og jobskabelse med udviklingen af innovative tjenester og kommercielle applikationer i downstream-sektoren.

 

Den europæiske dimension of GMES vil medføre stordriftsfordele, fremme fælles investeringer i større infrastrukturer, fremme koordineringen af bestræbelser og observationsnet, muliggøre harmonisering og interkalibrering af data og tilvejebringe den nødvendige impuls til udviklingen ekspertisecentre i verdensklasse i Europa.


Oprettet dato: 7. december 2011


Oprettet af:


 

Du er her: Forsiden Nyheder Nyhedsbrev Uge 49 Nyheder Forslag om fond på 5,8 mia. EUR til finansiering af EU-programmet for jordovervågning

 NYHEDSBREV

 

Information fra NordDanmarks EU-kontor direkte i din inbox.

 

 Tilmeld dig her

 

ENTERPRISE EUROPE NETWORK

 

Enterprise Europe Network er et netværk, der målrettet informerer og rådgiver SMV'er i EU om en lang række konkrete EU-spørgsmål.   Læs mere