|
||||||||||||
|
||||||||||||
Klimaændringer: Skærpelse af EU-reglerne for overvågning af drivhusgasemissionerNøjagtige og rettidige oplysninger om udledningen af drivhusgasser er helt afgørende for, at EU og medlemsstaterne kan vurdere, om de er på rette spor med hensyn til at opfylde deres emissionsmål, og for, at der kan udarbejdes velfunderede, nye klimaændringspolitikker. Europa-Kommissionen har d. 23 november fremsat forslag til lovgivning, som tager sigte på at styrke overvågningen og rapporteringen af drivhusgasemissioner, især med det formål at opfylde de nye krav i EU's klima- og energilovgivningspakke for perioden 2013-2020.
Connie Hedegaard, EU's klimakommissær, udtalte i den forbindelse: "Det forslag, vi fremsætter i dag, tager sigte på at øge gennemskueligheden, koordineringen og kvaliteten af de indberettede oplysninger, hvilket vil bidrage til, at vi bedre kan føre kontrol med de fremskridt, vi gør hen imod opfyldelsen af vores emissionsmål. Forslaget vil også bidrage til overvågning og rapportering af emissioner fra bl.a. arealanvendelse, ændringer i arealanvendelsen og skovbrug (LULUCF), luftfart og søtransport. Vi håber samtidig, at de nye regler kan være et eksempel til efterfølgelse i forbindelse med de internationale klimaforhandlinger og kan tjene som et benchmark for gennemsigtighed i udviklingslandenes indsats mod klimaændringer."
EU og medlemsstaterne samarbejder allerede om at overvåge og rapportere drivhusgasemissioner på de vilkår, der er fastsat i en beslutning fra 20041. De udarbejder årlige opgørelser over drivhusgasemissioner, som lægges til grund for en vurdering af, om EU er på rette spor, når det gælder opfyldelsen af Kyoto-protokollens emissionsmål. De indsamler og offentliggør desuden oplysninger om emissionsfremskrivninger og om de politikker og foranstaltninger, de har indført for at reducere emissionerne.
De fem vigtigste formål med den foreslåede forordning er at: • lette den videre udvikling af en innovativ sammensætning af EU-politikker, i og med at den inkluderer emissioner fra bl.a. arealanvendelse, ændringer i arealanvendelsen og skovbrug (LULUCF), luftfart og søtransport og samtidig støtter klimatilpasningsbestræbelserne • gøre det lettere for EU og medlemsstaterne at føre kontrol med de fremskridt, de gør hen imod opfyldelsen af deres emissionsmål for 2013-2020 • højne kvaliteten af de indberettede oplysninger yderligere • sikre, at EU og medlemsstaterne overholder ikke blot de gældende, men fremtidige internationale krav og forpligtelser til overvågning og rapportering. Dette omfatter rapportering om finansiel og teknisk støtte til udviklingslandene og om de forpligtelser, der følger af Københavnaftalen fra 2009 og Cancunaftalen fra 2010. • indføre regler for medlemsstaternes rapportering om deres anvendelse af indtægterne fra bortauktionering af kvoter inden for rammerne af EU's emissionshandelsordning (EU ETS). Medlemsstaterne har nemlig forpligtet sig til at bruge mindst halvdelen af disse indtægter på foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer i EU og tredjelande.
Den styrkede overvågningsmekanismen kommer også til at omfatte de nationale myndigheders overvågning og rapportering af emissioner.
Forslaget skal godkendes af Rådet og Europa-Parlamentet, før det bliver lov. Der vil ved hjælp af en særskilt gennemførelsesretsakt blive indført særlige bestemmelser for virksomheders overvågning og rapportering af emissioner fra anlæg, der er omfattet af EU's emissionshandelsordning Oprettet dato: 30. november 2011 Oprettet af: |
||||||||||||
|