|
||||||||||||
|
||||||||||||
Erasmus for alleOp til 5 mio. mennesker, hvilket er næsten dobbelt så mange som nu, kan få mulighed for at studere eller videreuddanne sig i udlandet med støtte fra Erasmus for Alle, det nye EU-program for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt, som Europa-Kommissionen d. 23. november har fremsat forslag om.
Blandt dem vil være næsten 3 mio. studerende og elever på videregående uddannelser og erhvervsuddannelser. Kandidatstuderende vil også kunne udnytte en ny lånegarantiordning, der er etableret i samarbejde med EIB-gruppen. Det syvårige Erasmus for Alle-program, som vil have et samlet budget på 19 mia. EUR, skal efter planen starte i 2014.
Kommissionens forslag om Erasmus for Alle indebærer bl.a.: • 2,2 mio. studerende på de videregående uddannelser får mulighed for at modtage støtte til at gennemføre en del af deres uddannelse i udlandet (sammenlignet med 1,5 mio. under de nuværende programmer) • Dette tal indbefatter 135 000 studerende, der kan få støtte til at studere i et land uden for EU, samt studerende fra lande uden for EU, der kommer til EU for at studere • 735 000 elever i erhvervsuddannelse vil kunne gennemføre en del af deres uddannelse i udlandet (sammenlignet med 350 000 under det nuværende program) • 1 mio. trænere og ungdomsarbejdere vil kunne få støtte til at undervise i udlandet (sammenlignet med 600 000 under det nuværende program) • 700 000 unge vil kunne få praktikophold i virksomheder i udlandet (sammenlignet med 600 000 under det nuværende program) • 330 000 kandidatstuderende vil kunne få lånegarantier til at finansiere studier i udlandet under en helt ny ordning • 540 000 unge vil kunne deltage i frivilligt arbejde i udlandet eller i ungdomsudvekslinger (sammenlignet med 374 000 under det nuværende program) • 34 000 studerende vil kunne få tilskud til en "fælles eksamen", som indebærer studier på mindst to højere læreanstalter i udlandet (sammenlignet med 17 600, der får støtte under det nuværende program) • 115 000 institutioner/organisationer, der er involveret i uddannelse og/eller ungdomsaktiviteter, samt andre organer vil kunne få støtte til at etablere mere end 20 000 "strategiske partnerskaber", gennemføre fælles initiativer og fremme udveksling af erfaring og knowhow • 4 000 uddannelsesinstitutioner og virksomheder vil kunne danne 400 "videnalliancer" og "sektorkvalifikationsalliancer "med henblik på at fremme beskæftigelsesegnethed, innovation og iværksætterånd.
Baggrund: Erasmus for Alle samler alle de nuværende EU-ordninger og internationale ordninger for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt og erstatter syv eksisterende programmer med et enkelt1. Dette vil øge effektiviteten, gøre det lettere at ansøge om støtte og mindske overlapning og opsplitning.
Kommissionen foreslår en stigning på ca. 70 % i forhold til det nuværende syvårige budget. Det betyder, at der afsættes 19 mia. EUR til det nye program for 2014-2020. Tallet tager hensyn til fremtidige skøn for inflationen og indbefatter udgifter til det planlagte internationale samarbejde.
Det nye program fokuserer på EU-merværdi og systemiske virkninger og giver støtte til tre typer foranstaltninger: læringsmuligheder for den enkelte, både inden for og uden for EU; institutionelt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, ungdomsorganisationer, virksomheder, lokale og regionale myndigheder og ngo'er; støtte til reformer i medlemsstaterne med henblik på at modernisere uddannelsessystemerne og fremme innovation, iværksætterånd og beskæftigelsesegnethed.
To tredjedele af midlerne vil blive brugt på mobilitetsfremmende støtte med sigte på at øge viden og kvalifikationer.
Den strømlinede struktur af det nye program – sammen med de betydeligt større investeringer – betyder, at EU vil kunne give studerende, praktikanter, unge, lærere, ungdomsarbejdere og andre mange flere muligheder for at forbedre deres kvalifikationer, personlige udvikling og beskæftigelsesegnethed. Erasmus for Alle vil også fremme forskning og undervisning i europæisk integration og støtte breddeidræt.
Siden 2007 har gennemsnitlig 400 000 mennesker hvert år modtaget EU-støtte til studier, uddannelse og frivilligt arbejde i udlandet. I henhold til Kommissionens forslag vil dette tal blive næsten fordoblet til knap 800 000 (i 2010 modtog 560 000 støtte i de 27 medlemsstater, se bilag 1).
Næste skridt Dette forslag behandles nu i Rådet (de 27 medlemsstater) og Europa-Parlamentet, som træffer endelig beslutning om budgetrammen for perioden 2014-2020. Oprettet dato: 30. november 2011 Oprettet af: |
||||||||||||
|