|
||||||||||||
|
||||||||||||
Naturen på dagsordenen i EUEU har vedtaget nye tiltag til beskyttelse af dyrearter, fugleliv og den europæiske natur i helhed. Dette sker med en udvidelse af konceptet ”Natura 2000”, som er et net af beskyttede naturområder, som er underlagt særlige bevaringer i henhold til EU’s direktiv om habitater samt fugledirektivet. Programmet dækker også over forskellige aktiviteter som landbrug, turisme, skovbrug og fritidsliv, som stadig kan finde sted inden for de beskyttede områder, blot de er bæredygtige og i harmoni med den omgivende natur.
Natura 2000 er et vidtstrakt net af naturbeskyttelsesområder, der skal sikre overlevelsen af Europas mest værdifulde og truede arter og naturtyper. Nettet består af ca. 26 000 områder, og den seneste udvidelse øger dette med 166 nye områder. Mere end 90 % af området består af havområder (17 000 km²), hovedsagelig i Storbritannien, men også i Frankrig, Belgien, Grækenland, Cypern og Italien.
De nye havområder kommer til at udgøre et livsvigtigt tilflugtssted for mange af Europas mest sjældne og mest truede arter. I Atlanterhavsområdet har Det Forenede Kongerige tilføjet 9 koldtvandsrev, herunder rev ud for Rockall Island, som er centralt for biologisk mangfoldighed for koraldyr, edderkoppekrabber og utallige endnu unavngivne arter. I Middelhavsområdet vil de nye områder forbedre beskyttelsen af karakteristiske arter som f.eks. Suppeskildpadden ( Chelonia mydas ), havskildpadden Caretta caretta og Middelhavets munkesæl ( Monachus monachus ), som spiller en vigtig rolle i de økosystemer, de lever i.
Udvidelsen kommer også til at øge beskyttelsen af en række værdifulde levesteder på landjorden, fra tørvemoseområder i Litauen til saltsletter i Ungarn og artsrige kalkrige græssletter i Italien og Cypern.
Vedtagelsen af Kommissionens afgørelse er et vigtigt skridt i retning af fuldstændig etablering af Natura 2000-nettet i senest 2012. Det er en af nøgleaktiviteterne i rækken af forslag i den nye EU-biodiversitetsstrategi, som Kommissionen vedtog i år. Oprettet dato: 23. november 2011 Oprettet af: |
||||||||||||
|