Opslag om ERC Advanced Grant inden for biovidenskab
Europa-Kommissionen har netop offentliggjort et opslag om ERC Advanced Grant inden for biovidenskab. Opslaget retter sig mod erfarne forskningsledere. Ansøgningsfrist: 14. marts 2012 kl. 17.
Målgruppe for opslaget Formålet med ERC Advanced Grants er at støtte såkaldte Principal Investigators. Der er tale om hovedforskere, som allerede har etableret sig som uafhængige forskningsledere. Ved vurderingen af om hovedforskeren opfylder kriterierne, ser evaluatorerne især på disse områder: • Forskeren skal være etableret og have ydet exceptionelle bidrag til forskningen, både hvad angår originalitet og betydning • Forskeren skal kunne fremvise en række fremragende og betydningsfulde forskningsresultater inden for de sidste ti år. Opslaget udbydes under IDEAS-programmet.
Krav til ansøgere • Der kan søges Advanced Grants inden for biovidenskab • Alle forskere uanset nationalitet og opholdsland kan ansøge • Der er intet alderskrav • Det er en betingelse, at ansøgere arbejder eller har fået tilbudt en stilling i en værtsorganisation, som er placeret i EU eller i et associeret land, i det mindste i den periode, som ERC stipendiet omfatter • Værtsorganisationen kan være en offentlig institution, f. eks. et universitet eller en privat virksomhed. Også internationale europæiske organisationer, som f.eks. CERN, EMBL eller Det Fælles Forskningscenter kan være vært.
Evalueringsprocessen Ansøgningen indsendes som en "Full proposal" dvs. en komplet ansøgning i ét trin. Evalueringen foregår i to trin.
EU-tilskud Et Advanced Investigators Grant er op til 2,5 mio. euro, i særlige tilfælde op til 3,5 mio. euro. Bevillingen varer op til fem år.
Europa-Kommissionen dækker: • 100% af de totale støtteberettigede og godkendte direkte omkostninger • 20% af de totale støtteberettigede direkte omkostninger til overhead (undtagen omkostninger til underleverandører og omkostninger stillet til rådighed af tredjeparter, som ikke anvendes på værtsinstitutionen). Der vil typisk blive bevilget 300 stipendier pr. år.
Yderligere information kan findes ved at trykke her.
Oprettet dato: 23. november 2011
Oprettet af:
|