|
||||||||||||
|
||||||||||||
EU-budgettet 2014-2020: Kommissionen fremlægger nye, ambitiøse sundheds- og forbrugerprogrammerEuropa-Kommissionen vedtog d. 9. november forslagene til et nyt program for sundhed for vækst og et nyt forbrugerprogram.
De nye programmer gælder for perioden 2014-2020. Budgettet er på 446 mio. EUR for sundhed for vækst-programmet og 197 mio. EUR for forbrugerprogrammet. Der iværksættes færre konkrete aktioner, som til gengæld giver en klar EU-merværdi.
Sundhed for vækst-programmet skal støtte og supplere medlemsstaternes indsats for at opfylde følgende fire mål: • udvikling af innovative og bæredygtige sundhedssystemer • forbedring af adgangen til bedre og sikrere sundhedsydelser for EU's borgere • sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse • beskyttelse af borgerne mod grænseoverskridende sundhedstrusler.
Forbrugerprogrammet skal støtte EU's forbrugerpolitik i de kommende år. Sigtet er at sætte forbrugerne i centrum for det indre marked og give dem mulighed for at deltage aktivt på markedet og få det til at arbejde for dem, især ved: • at øge produktsikkerheden via en effektiv markedsovervågning • at øge forbrugernes adgang til oplysninger og uddannelse og deres kendskab til deres rettigheder • at konsolidere forbrugerrettighederne og fremme adgangen til klagemuligheder, herunder alternativ konfliktløsning • at fremme håndhævelsen af forbrugerrettigheder på tværs af grænserne.
HVAD SKAL DER OPNÅS GENNEM PROGRAMMERNE?
Sundhedsprogrammet Dette program bygger på tidligere sundhedprogrammer, der skulle støtte og fremme indsatsen for at indføre mere innovation inden for sundhed, skabe bedre og sikrere sundhedsydelser, fremme et godt helbred og forebygge sygdomme samt beskytte borgerne mod grænseoverskridende sundhedstrusler.
Eksempler på, hvad den kommende indsats bygger på: • Samarbejde om medicinsk teknologivurdering (MTV), et EU-dækkende frivilligt netværk af medlemsstaternes MTV-instanser, som udveksler information om medicinsk teknologis effektivitet for så vidt angår bl.a. lægemidler, medicinsk udstyr og forebyggende foranstaltninger, til støtte for politisk beslutningstagning på nationalt plan om teknologi. • Samarbejde om sjældne sygdomme på EU-plan med det formål at forbedre forebyggelsen, diagnosticeringen og behandlingen af patienter med sjældne sygdomme i hele EU, herunder EU-portalen for sjældne sygdomme (www.orpha.net), der er en verdensreferencedatabase for sjældne sygdomme. • Kræftforebyggelse og -bekæmpelse ved hjælp af EU-retningslinjer for screening, som skal forbedre den tidlige diagnosticering, således at sygdommen kan erkendes på et tidligt stadium og liv kan reddes, og ved hjælp af udveksling af viden om og bedste praksis for kræftforebyggelse, -forskning og -behandling.
Forbrugerprogrammet Dette program bygger på det foregående forbrugerprogram og omfatter initiativer til at give forbrugerne større selvstændighed via sikkerhed, information og uddannelse, rettigheder og klageadgang samt håndhævelse.
Indsatsen rettes især mod: • Overvågning og håndhævelse af sikkerheden ved hjælp af EU-systemer som f.eks. RAPEX, EU's system for hurtig varsling om farlige forbrugsgoder. • Oplysnings- og uddannelseskampagner med det formål at gøre forbrugerne, ikke mindst de unge forbrugere, opmærksom på deres rettigheder. • Vedtagelse af lovgivning om bedre forbrugerrettigheder og klageadgang. • Håndhævelse ved hjælp af "Rent hus"-razziaer, der koordineres af Europa-Kommissionen og udføres samtidigt af de nationale myndigheder for håndhævelse af forbrugerlovgivningen for at finde ud af, hvor forbrugernes rettigheder kompromitteres eller ignoreres.
De næste skridt Forslagene skal nu drøftes i Europa-Parlamentet og Ministerrådet med henblik på vedtagelse inden udgangen af 2013, så de nye sundheds- og forbrugerprogrammer kan iværksættes i 2014. Forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for hele EU-budgettet fortsætter sideløbende hermed. Oprettet dato: 16. november 2011 Oprettet af: |
||||||||||||
|