English version Alfabetisk indeks  |  Sitemap  |  Søg: 
Boulevarden 13
DK-9000 Aalborg

Tlf.: +45 99311530
Fax: +45 99311535

eu-kontor@aalborg.dk

EU retter fokus mod vold og intolerance i forbindelse med sport


Europa-Kommissionen giver tilskud til initiativer, og til at styrke den måde sport forvaltes på i Europa.
Tolv grænseoverskridende projekter. der skal bekæmpe vold og intolerance i forbindelse med sport, har modtaget støtte på mellem 125 000 og 200 000 EUR.

 

Det skal bane vej for lanceringen af et EU-delprogram for sport, der også skal støtte græsrodskampagner for fremme af fysisk aktivitet, social inklusion gennem sport og bekæmpelse af doping.

Androulla Vassiliou, EU-kommissær for uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdom, sagde: "Det er en af mine prioriteter at støtte sport på græsrodsniveau. Uden EU-støtte ville mange værdifulde sportsinitiativer ikke blive ført ud i livet. Det glæder mig meget, at disse 12 projekter modtager støtte fra EU, og jeg ønsker dem held og lykke."

 

EU-støtten dækker to områder:

 

1. Forebyggelse og bekæmpelse af vold og intolerance i forbindelse med sport: De udvalgte projekter på dette område støtter innovative tværnationale netværk, der sigter mod forebyggelse og bekæmpelse af vold og diskrimination. Støtten er rettet mod udveksling af god praksis mellem sportssektoren, uddannelsesinstitutioner, supporterklubber, ikkestatslige organisationer og nationale og lokale myndigheder med det formål at skabe større respekt for de grundlæggende europæiske værdier i forbindelse med sport.

 

2. Fremme af nyskabende tiltag for at styrke organiseringen af sporten i Europa: God forvaltningspraksis er en forudsætning for idrætsorganisationernes selvstændighed og selvregulering. Støtten er rettet mod grænseoverskridende netværk, der skal udvikle sportens europæiske dimension. Disse netværk skal også styrke sportsorganisationernes administrative kapacitet og øge konkurenceniveauet for sporten i Europa.

 

EU's rolle er at støtte, supplere og koordinere medlemsstaternes tiltag og udvikle sportens europæiske dimension ved at "fremme af sport i Europa og i den forbindelse tage hensyn til sportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion…”
Det foreslåede EU-delprogram for sport vil være led i et bredere program for almen uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender ("Erasmus for alle"), som ventes vedtaget af Kommissionen senere på måneden. Kommissionen har foreslået støtte på 15,2 milliarder EUR til Erasmus for alle-programmet mellem 2014 og 2020

For yderligere information om dette foreslåede delprogram kan findes ved at trykke her


Oprettet dato: 9. november 2011


Oprettet af:


 

Du er her: Forsiden Nyheder Nyhedsbrev Uge 45 Nyheder EU retter fokus mod vold og intolerance i forbindelse med sport

 NYHEDSBREV

 

Information fra NordDanmarks EU-kontor direkte i din inbox.

 

 Tilmeld dig her

 

ENTERPRISE EUROPE NETWORK

 

Enterprise Europe Network er et netværk, der målrettet informerer og rådgiver SMV'er i EU om en lang række konkrete EU-spørgsmål.   Læs mere