|
||||||||||||
|
||||||||||||
NyhederKommissionen anmoder Danmark om at indføre brugerbetaling for al vandforsyning Kommissionen er bekymret over, at Belgien, Danmark, Finland og Sverige ikke har gennemført vandrammedirektivet i henhold til den rette definition af begrebet vandforsyning, som beskrevet i EU's vandlovgivning – hvilket fører til en uhensigtsmæssig fastsættelse af vandpriserne.
Energi: Kommissionen fastsætter nye sikkerhedskrav til olie- og gassektorens offshore-aktiviteter I de europæiske farvande er der over 1000 olie- og gasanlæg i drift. Størsteparten af produktionen kommer fra Nordsøområdet, og det meste af olien kommer fra UK og Norge, men der er stigende interesse for offshore-områderne i hele EU. Således har 13 af EU-medlemsstaterne udstedt offshoregodkendelse til olie eller gas (Bulgarien, Danmark, Tyskland, Irland, Grækenland, Spanien, Italien, Cypern, Malta, Nederlandene, Polen, Rumænien og Det Forenede Kongerige).
Energimarkederne: Kommissionen hilser nye regler for engroshandel med el og gas velkommen EU har vedtaget nye strenge regler for engroshandel med energi. Hovedformålet er at forhindre brug af intern viden og andre former for markedsmisbrug, som forvrider engrospriserne på energi og normalt betyder, at virksomheder og forbrugere betaler mere for deres energi, end de behøver. Den nye lovgivning træder i kraft ved årets udgang. Det er første gang, handelen med energi bliver screenet på EU-plan for at afsløre misbrug. Medlemsstaternes nationale myndigheder skal være med til at standse og forhindre prismanipulation ved at indføre sanktioner.
Maritim sikkerhed: Kommissionen byder velkommen til revisionen Europa-Kommissionen glæder sig over den svenske beslutning om at foretage en revision af vurderingen af havnesikkerheden og over beslutningen om at gennemføre en havnesikkerheds politik, som dækker al infrastruktur i og omkring Malmø havn.
|
||||||||||||
|