|
||||||||||||
|
||||||||||||
Udviklingssamarbejde tilbydes private virksomhederUdviklingssamarbejde tilbydes private virksomheder Det nybyggede SenhjerneskadeCenter Nord i Frederikshavn, der åbner 1. januar 2012, søger kontakt til private virksomheder, der ønsker at deltage i udvikling eller videreudvikling af velfærdsteknologier i centrets virkelighedsnære miljø.
Centret er bygget som et Living Lab, hvilket giver unikke muligheder for et tæt samarbejde mellem den private virksomhed, centrets beboere, de pårørende og medarbejderne. Living Lab konceptet betyder, at brugeres egne oplevelser og synsvinkler integreres som en naturlig del af en vidensskabende innovationsproces, hvor der udvikles nye teknologibaserede produkter samt nye metoder og viden. Som virksomhed får man mulighed for i samarbejde med centret og en række forskere at udvikle sit produkt til prototypeniveau.
Mulighederne for at være med fra starten af en udviklingsproces og for at udvikle teknologi ude i virkeligheden i samarbejde med de mennesker, der har brug for teknologien, giver en lang række fordele.
Der bliver adgang til centrets fysiske faciliteter, hvor brugernes hverdagsliv og adgang til bl.a. et observationslaboratorium udstyret med den nyeste teknologi skaber perfekte rammer for udviklingsarbejde. Desuden bliver der mulighed for sparring med forskere fra Aalborg Universitet og University College Nordjylland, der også udarbejder evalueringer på det konkrete projekt. Virksomheden vil oparbejde et offentligt netværk i Frederikshavn Kommune og inden for senhjerneskadeområdet samt det øvrige sociale område, hvilket kan give øgede markedsandele og eventuelt bane vejen for fremtidig eksport.
Samarbejdet vil adskille sig fra et traditionelt aftager-leverandørforhold ved, at I som privat virksomhed arbejder ligeværdigt sammen med en offentlig institution om udvikling af nye løsninger og teknologier. Alle parter skal derfor være indstillede på at indgå i fælles ansvar for at skabe læring og udvikling inden for rammerne af offentlig-privat-innovation (OPI).
OPI-samarbejdet kan tage udgangspunkt i en af de mange problemstillinger, som beboere og medarbejdere på SenhjerneskadeCenter Nord skal håndtere i hverdagen. Det kan være udfordringer i forhold til boligindretning og støtte i dagligdagen, i forhold til at skabe struktur i en hverdag præget af kognitive problemer, og i forhold til at opnå optimale kommunikations- og interaktionsmuligheder for beboere, pårørende og medarbejdere.
Hvis du og din virksomhed ønsker at videreudvikle en velfærdsteknologisk idé og udvide jeres marked til det sociale område, hvor der de kommende år bliver hårdt brug for at tænke i nye alternative løsninger, kan I kontakte;
Vidensagent Anne Abildgaard Tlf. 9845 6911 E-mail anab@frederikshavn.dk SenhjerneskadeCenter Nord Handicapafdelingen Frederikshavn Kommune Oprettet dato: 26. oktober 2011 Oprettet af: |
||||||||||||
|