|
||||||||||||
|
||||||||||||
Parlamentarium åbner i Bruxelles den 14. oktoberOplev Europa-Parlamentet på en helt ny måde. I det nye besøgscenter i Bruxelles kan både børn og voksne finde ud af mere om den institution, som repræsenterer dem, på en ny og forfriskende måde.
Dynamiske, interaktive multimedieelementer fører vores besøgende på en rejse gennem den europæiske integration og den betydning, den har for vores hverdag. Centret er tilgængeligt på alle Den Europæiske Unions 23 officielle sprog, og der er gratis adgang. Faciliteterne er blevet udformet således, at der er fuld adgang for personer med særlige behov.
Der er en fantastisk 360-graders digital surround-skærm, som placerer de besøgende midt i Europa-Parlamentets arbejde. Der kan vi møde de mennesker, som trækker i trådene, Parlamentets medlemmer (MEP'er). Der er en berøringsfølsom skærm, som giver mulighed for at finde ud af mere om MEP'erne, vores demokratisk valgte repræsentanter.
Kom med på en virtuel rejse gennem Europa og find ud af, hvilket bidrag Den Europæiske Union har ydet til hvert enkelt land hen ad vejen. Man kan også høre beretninger fra andre europæere om, hvad Unionen betyder for dem.
Oprettet dato: 10. oktober 2011 Oprettet af: |
||||||||||||
|