English version Alfabetisk indeks  |  Sitemap  |  Søg: 
Boulevarden 13
DK-9000 Aalborg

Tlf.: +45 99311530
Fax: +45 99311535

eu-kontor@aalborg.dk

Kommissionen foreslår fiskerimuligheder for 2012 for EU-fiskebestandene i Atlanterhavet og Nordsøen


Europa-Kommissionen forelagde i dag sit første forslag til fiskerimulighederne for 2012 for visse bestande i Atlanterhavet og Nordsøen. I det forslag, der i dag er forelagt, fastsættes niveauerne for den samlede tilladte fangstmængde (TAC) og fiskeriindsatsen for de fiskebestande, der udelukkende forvaltes af EU, men ikke for de bestande, der forvaltes sammen med tredjelande. På baggrund af den videnskabelige rådgivning foreslår Kommissionen, at TAC'en forhøjes for 9 bestande (visse bestande af torsk, havtaske, sild, kuller, kulmule, tunge, glashvarre og jomfruhummer) og reduceres for 53 bestande. Kommissionen foreslår, at der i 2012 ikke fiskes efter torsk i farvandene vest for Skotland, Det Irske Hav og Kattegat på grund af disse bestandes ringe tilstand.

 

De foreslåede ændringer vil beløbe sig til en samlet reduktion af TAC'erne (efter vægt) på 11 % i forhold til niveauerne i 2011. Det er Kommissionens mål at fastlægge TAC'erne på videnskabeligt baserede niveauer, som kan bidrage til at genoprette bestandene og gøre fiskeriet bæredygtigt på lang sigt.

 

De foreslåede fangstbegrænsninger er baseret på den videnskabelige rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF). De forskellige interesseparter er også blevet hørt på grundlag af Kommissionens høringsdokument fra maj (IP/11/638).

 

Kommissionens endelige mål er, at alle bestande befiskes på bæredygtige niveauer, dvs. med det såkaldte maksimalt bæredygtige udbytte, senest i 2015 – EU har afgivet tilsagn herom til det internationale samfund, og dette mål er også en grundpille i den foreslåede reform af den fælles fiskeripolitik.


Oprettet dato: 28. september 2011


Oprettet af:


 

Du er her: Forsiden Nyheder Nyhedsbrev Uge 39 Nyheder Kommissionen foreslår fiskerimuligheder for 2012 for EU-fiskebestandene i Atlanterhavet og Nordsøen

 NYHEDSBREV

 

Information fra NordDanmarks EU-kontor direkte i din inbox.

 

 Tilmeld dig her

 

ENTERPRISE EUROPE NETWORK

 

Enterprise Europe Network er et netværk, der målrettet informerer og rådgiver SMV'er i EU om en lang række konkrete EU-spørgsmål.   Læs mere