English version Alfabetisk indeks  |  Sitemap  |  Søg: 
Boulevarden 13
DK-9000 Aalborg

Tlf.: +45 99311530
Fax: +45 99311535

eu-kontor@aalborg.dk

Indkaldelser


Projektindkaldelse der skal fremme EU kendskab i danske skoler
EU Kommissionen indkalder nu til projektforslag under Jean Monnet programmet, der skal være med til at fremme unges kendskab til EU i danske skoler. Problemet med den manglende viden om EU blev senest afspejlet i den lave valgdeltagelse til Europa-Parlamentsvalget 2009.

 

Problemet er, at en stor del af befolkningen har en begrænset eller ingen viden om EU. Dette viser studier specielt gælder for unge mennesker. Denne indkaldelses overordnede målsætning er derfor at formidle fakta om EU og dens institutioner til elever og unge studerende.

 

Der gives mere specifikt støtte til unilaterale projekter, der har som målsætning, at:
• Øge den generelle viden om EU for at mindske afstanden mellem de nationale befolkninger og EU-institutionerne
• Udvikle undervisningen i danske skoler i forhold til EU viden – folkeskole, gymnasier og erhvervsskoler

 

Disse målsætninger kan fx opnås ved at:
• Udvikle en strategi med pædagogisk indhold ift. materiale til undervisningen
• Uddanne lærerne gennem efteruddannelse, for at give dem relevant viden og kompetencer til at undervise om EU
• Gennemføre diverse seminarer og workshops om europæisk integration, der er rettet mod elever i folkeskole og gymnasier. Disse seminarer skal gennemføres af højere læreanstalter, der har erfaring med undervisning og forskning af europæisk integration.

Projekterne må højest vare 12 måneder.

 

Relevant for hvem?
Indkaldelsen henvender sig til:
• Højere læreanstalter
• Institutioner eller/og sammenslutninger af forskere, lærere/pædagoger/skoler

 

Budget
Det samlede budget er 2 millioner €.
Det maksimale tilskud er 60.000€ pr. projekt. Der ydes endvidere maksimalt 75% i tilskud, dvs. der skal være en egenbetaling på 25%.

 

Ansøgningsfrist
Sidste frist for ansøgning er 15. september 2011.

 

Yderligere information
For at læse nærmere om ansøgningsregler og se ansøgningsskemaer tryk her 
For at læse hele indkaldelsen tryk her 
For at læse nærmere om Jean Monnet programmet tryk her

 

For yderligere spørgsmål står vi til rådighed. I kan kontakte os på norddanmark1@aalborg.be

 

 

Indkaldelse af projektforslag til europæisk kompetencenetværk for skoleudvikling
EU Kommissionen indkalder interesserede parter til at indsende projektforslag, der skal oprette et europæisk netværk bestående af organisationer fra Livslang Læring medlemslandene. Formålet med netværket er at fremme de kompetencer, der er i de enkelte lande indenfor skoleudvikling.

 

Under skoleudvikling kan inddrages følgende områder:
• Udvikling af læseplaner i skolerne
• Uddannelse af lærere
• Vurdering og evaluering
• Støtte til læringsområder, der betragtes som centrale for skolepolitikken

 

Netværket skal på sigt kunne spare med hinanden og udveksle erfaringer og ideer for, hvordan og hvad der fungerer i de enkelte lande. Dette skal ligeledes hjælpe de politiske beslutningstagere til at være i stand til at gennemskue, hvilke politikker, der fungerer bedst og kan hjælpe skolerne med at sikre, at alle elever og studerende udvikler de fornødne kompetencer.
Netværket er relevant for organisationer, forskere og interessegrupper, hvis interessefelt og fagkundskab ovennævnte kriterier.

 

Hvem kan indsende forslag?
Indkaldelsen er åben for undervisningsministerier samt andre offentlige organer, der arbejder med læseplaner, uddannelse af lærere samt vurdering og evaluering. Derudover kan forskningscentre, universiteter, fonde og organisationer med status som juridisk person indsende forslag.

 

Budget
Det samlede budget er på 500.000 €. Det samlede tilskud fra Kommissionen kan ikke overstige 75% af de samlede støtteberettigede udgifter.
Varigheden af projekt må ikke overstige 36 måneder.

 

Ansøgningsfrist
Sidste frist for indsendelse af forslag er 30. september 2011.

 

Yderligere information
For at læse hele indkaldelsen tryk her 
For at læse mere om Livslang Læring tryk her

 

 


 

Du er her: Forsiden Nyheder Nyhedsbrev Uge 25 Indkaldelser

 NYHEDSBREV

 

Information fra NordDanmarks EU-kontor direkte i din inbox.

 

 Tilmeld dig her

 

ENTERPRISE EUROPE NETWORK

 

Enterprise Europe Network er et netværk, der målrettet informerer og rådgiver SMV'er i EU om en lang række konkrete EU-spørgsmål.   Læs mere