English version Alfabetisk indeks  |  Sitemap  |  Søg: 
Boulevarden 13
DK-9000 Aalborg

Tlf.: +45 99311530
Fax: +45 99311535

eu-kontor@aalborg.dk

Andet


Kulturprogrammet – støtte til internationale kultursamarbejder
EU Kommissionen har netop offentliggjort årets kulturprogram. Overordnet har kulturprogrammet til formål at styrke den europæiske fælles kulturarv gennem udvikling af samarbejdsaktiviteter blandt kulturelle aktører fra deltagerlandene. Dette skal på sigt fremme udviklingen af europæisk medborgerskab.


Kulturprogrammet har tre mål:
•    Fremme den tværfaglige mobilitet for personer, der arbejder i kultursektoren
•    Fremme den tværnationale udbredelse af kunstværker og kulturelle udtryk
•    Fremme den tværkulturelle dialog


Programmet har en række aktionsdele, hvorunder der uddeles projektmidler. Disse er:
Aktionsdel 1: Kulturprojektstøtte – Denne del er opdelt i fem kategorier. Disse er:
•    Flerårige samarbejdsprojekter: Projekter der varer mellem 36 og 60 måneder. Minimum deltagelse fra 6 forskellige lande. Der ydes støtte på mellem 1,5 millioner og 3,75 millioner kroner pr. projektår.
•    Samarbejdsaftaler: Projekter der løber op til 24 måneder. Minimum 3 deltagerlande. Støttebeløb mellem 375.000 og 1,5 millioner kroner pr. projektår.
•    Samarbejdsaftaler med tredjelande: Projekter der løber op til 24 måneder


Aktionsdel 2: Støtte til organisationer, der er aktive på europæisk plan på kulturområdet
Der gives støtte til kulturorganisationer, der arbejder med kulturområdet på europæisk niveau. Der ydes udelukkende tilskud til driftsomkostninger. Tilskud mellem 750.000 og 4,5 millioner kroner. Dem der kan modtage er:
•    Ambassadører
•    Støttenetværk
•    Strukturelle dialognetværk


Aktionsdel 3: Analyse og indsamlingsvirksomhed: Programmet støtter gennemførelsen af analyser og undersøgelser inden for europæisk kultursamarbejde og europæisk kulturpolitikudvikling. Støtten har til formål at øge mængden og kvaliteten af information og data med henblik på at tilvejebringe sammenlignelige data og analyser vedrørende kultursamarbejde på EU-plan.


Yderligere information
For at læse mere om kultur programmet tryk her


Der vil i løbet af de næste uger komme ansøgningsskemaer og blive indkaldt til projektforslag. Vi vil holde jer opdaterede løbende.

 

 

Sidste mulighed for at søge om midler fra forskningspulje
Det Frie Forskningsråd har netop offentliggjort efterårsopslaget for dens forskningspulje. Det er sidste chance for at få en del af de 1,1 milliarder kroner, der bliver uddelt til dansk forskning i 2011.


Det Frie Forskningsråd er et uafhængigt råd, der støtter konkrete forskningsaktiviteter indenfor videnskabelige områder. Disse aktiviteter skal være baserede på forskernes egne aktiviteter, og skal på både kort og lang sigt styrke forskningens kvalitet og internationaliseringen af dansk forskning.


Efterårsopslagets frister ligger alle omkring den 1. september og omhandler områderne natur og univers, teknologi, kultur og kommunikation, sundhed samt samfund og erhverv. For at læse mere om de enkelte ansøgningsfrister samt emnerne læs indkaldelsen ved at trykke her


Ansøgning
For at komme i betragtning til forskningsmidlerne skal dette ansøgningsskema udfyldes.


Yderligere information
For at læse nærmere om Det Frie Forskningsråd tryk her


For at høre nærmere om de enkelte programpunkter kontakt venligst bestyrelsesformand i Det Frie Forskningsråd Jens Christian Djurhuus, e-mail jcd@ki.au.dk tlf. 2043 5899 eller kontorchef Grete M. Kladakis, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, e-mail gk@fi.dk , tlf. 7231 8300.

 

 

FORSK2020: Ny prioritering af strategisk forskning i Danmark
Forsknings- og Innovationsstyrelsen har i sidste måned i gang sat en proces, der skal være med til at forbedre grundlaget for den strategiske forskning i Danmark. Dette skal gøres ved at forbedre og fremtidssikre grundlaget for prioriteringer.


Forsknings- og Innovationsstyrelsen har i løbet af 2011 været i kontakt med en lang række centrale aktører indenfor forskningsverdenen og bedt disse om at komme med tilkendegivelser, hvordan og hvilke indsatsområder, der er i forhold den strategiske forskning. Det drejer sig blandt andet om forskningsråd, universiteter, branche- og interesseorganisationer samt ministerier. Hver af disse institutioner har sendt et individuelt indspil, som lige nu er ved at blive udarbejdet til et udkast på et nyt prioriteringsgrundlag.


Det forventes, at det nye udspil skal være færdigt i maj 2012. Overordnet lader en af tendenserne til at være et behov for at revidere prioriteringsgrundlaget specielt set i lyset af den økonomiske krise og den dermed øgede fokus på bl.a. vækst. Vi følger udviklingen herfra.


Yderligere information
For at læse mere om FORSK2020 tryk her


For at læse hele nyheden tryk her

 

 

EU bør bruge mindst fem procent af dens årlige budget på vedvarende energi
Den anerkendte NGO, som kalder sig Klima Parlamentet, afholder i denne uge konference i Bruxelles, hvor hovedemnet vil være vedvarende energi. Institutionen har sendt et åbent brev til EU Kommissionens præsident Barroso, hvor de tilkendegiver, at der bør investeres op til 6 billiarder € i vedvarende energi pr år.


Dette udspil ligger i tråd med EU's 2020 strategi, der ligger op til, at 20% af EU's energi i 2020 skal komme fra vedvarende energiformer. Der er dog temmelig stor frygt fra NGOens side at denne indsats ikke er nok. Der bør derimod investeres i endnu større grad i vedvarende energi. Brevet til Barroso foreslår, at der investeres 2 billioner € pr år i forskningen af lav karbon teknologi, 3 billioner € til energinet/smart grids og 1 billion € til at udvikle vedvarende energiformer i udviklingslande.


Disse investeringer vil jf. Kommissions rapporter generere store offentlige investeringer i vedvarende energi. Tal viser, at 1 € investeret i vedvarende energi medfører 20 € i private investeringer. Dette vil medføre nye vækstområder, mindre afhængighed af ikke-europæiske energileverandører samt nye jobmuligheder.


En indikation, der viser at NGOen bliver hørt, er et brev sendt til Barroso sidste december ift. klimaforandringer, der blev underskrevet af 150 Europa Parlaments medlemmer.


Yderligere information
For at læse nærmere om Klima Parlamentet tryk her

 

 

EU rapport vil have mere effektiv udnyttelse af lufthavnstrafik
En netop udsendt rapport, bestilt af EU Kommissionen, viser at en mere effektiv udnyttelse af lufthavnstrafikken ville kunne medføre flere passagerer i luften, økonomiske vindinger samt mindre forsinkelser.


Rapporten viser, at hvis reglerne for, hvordan fly letter og lander i EU ville blive arbejdet igennem ville det være muligt at få op til 28 millioner flere passagerer i luften per år inden 2025. Dette tal skal ses i forhold til at der dagligt er 26.000 fly, der letter fra en europæisk lufthavn. Dette tal kan indenfor få år vise sig at blive problematisk, hvis udviklingen med op til 4,5% flere passagerer fortsætter. Dette vil medføre, at der i mange lufthavne vil være kapacitetsproblemer, der vil medføre forsinkelser og aflyste fly.


EU Kommissionens vicepræsident Siim Kallas, der er ansvarlig for transportsektoren, har proklameret lovændringer for at overkomme problemet. Disse vil blive præsenteret i løbet af det kommende efterår.


Kallas pointerer ligeledes, at der kan være økonomisk vinding ved at effektivisere systemet. Rapporten viser, at der kan spares op til 5 billioner € frem til 2025. Derudover kan det medføre flere jobmuligheder.


Rapporten ligger vægt på en række problemer. De centrale er:
•    Sub-optimal udnyttelse af lufthavn kapaciteten
•    Flyselskaber, der reserverer flyafgange uden at sende fly i vejret.
•    Dårlig koordination
•    Manglende overensstemmelse med EU's Single European Sky initiativ.


Yderligere information
For at læse nærmere om Single European Sky initiativet tryk her


For at læse hele nyheden fra EU Kommissionen tryk her

 

 

Virksomheder kommer gennem krise ved forskningsinvesteringer
Videnskabsministeriet har i dag udgivet en prognose, der viser, at det danske erhvervsliv i de seneste år har prøvet at komme gennem den finansielle krise ved hjælp af øgede investeringer i forskning og udvikling. Investeringerne er vokset siden 2001 og prognosen viser, at der vil ske en yderligere stigning frem mod 2011.


Det viser sig endvidere, at virksomheder, der har valgt en offensiv krisestrategi, der fokuserer på investeringer i forskning og udvikling har klaret sig bedre end andre virksomheder. Overordnet viser prognosen et positivt billede af udviklingen af private investeringer i forskning og udvikling. Der er dog visse barrierer for øgede investeringer. Her kan nævnes manglen på risikovillig kapital samt interne barrierer så som manglende ressourcer i form af tid, kapital eller økonomiske omstændigheder.


Yderligere information
For at læse hele analysen og prognosen tryk her


For at læse nærmere om Videnskabsministeriet tryk her


For yderligere spørgsmål kan henvendelse ske til Kontorchef Thomas Alslev Christensen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, telefon 7231 8410 eller mobil 2089 7226

 

 

Yderligere støtte til deltagelse i internationale programmer
Forsknings- og Innovationsstyrelsen har nu udvidet deres EUopSTART program til ligeledes at inkludere et amerikansk sundhedsprogram. Derudover ydes der tilskud til danske virksomheders og videns institutioners forberedende arbejde i forhold til deltagelse i internationale forskningsprogrammer.


Overordnet er EUopSTART en ordning, der har til formål at samle en række virkemidler i en pulje. Heriblandt kan nævnes de tidligere støttepuljer START, for-projekter og koordinatorpuljen. Ordningen har til formål at gøre dansk forskning mere international. Derudover skal samspillet mellem forskningsinstitutionerne og virksomheder på forsknings og innovationsområdet styrkes.


Overordnet kan der søges tilskud til følgende aktiviteter:
•    Forberedelse af en ansøgning til europæiske/internationale forskningsprogrammer
•    Forhandling af en europæisk/international tilskudsaftale


Yderligere information
For at læse mere om EUopSTART tryk her


Læs hele opslaget fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen ved at trykke her


For at læse mere om, hvordan man ansøger om midlerne tryk her

 

 

Besøg Nord Danmarks EU-Kontor i Bruxelles
Nord Danmarks EU-kontor arrangerer og modtager gerne besøgsgrupper. Kontoret har lang erfaring i at sammensætte programmer, der er særligt tilpasset den enkelte gruppes behov og ønsker, og har en række gode kontakter til beslutningstagere og embedsmænd i EU-systemet.


Kontoret besidder al nødvendig AV-udstyr og har to mødelokaler med plads til 30 personer i hver. Kontakt kontoret for en nærmere snak om muligheden for at besøge Bruxelles eller få besøg af Nord Danmarks EU-Kontor.


En studietur i Bruxelles med indlagt visit på Nord Danmarks EU-Kontor vil være en oplagt mulighed!

 

For at kontakte os send en mail til norddanmark1@aalborg.be

 


 

Du er her: Forsiden Nyheder Nyhedsbrev Uge 23 Andet

 NYHEDSBREV

 

Information fra NordDanmarks EU-kontor direkte i din inbox.

 

 Tilmeld dig her

 

ENTERPRISE EUROPE NETWORK

 

Enterprise Europe Network er et netværk, der målrettet informerer og rådgiver SMV'er i EU om en lang række konkrete EU-spørgsmål.   Læs mere