GLOABAL-programs Arrangement i Nordjylland
Skrevet af: Morten Meyer Jørgensen
Skrevet den: 8.6.2011
Den 15. juni 2011 får du mulighed for at høre om GLOBAL-programmet, som har et budget på over 112 millioner til udviklingen af det nordjyske erhvervsliv. Global-programmet er et nyt EU-program, som hjælper nordjyske virksomheder med at opnå vækst samt arbejde med virksomhedens globale tilknytningspunkt.
Global-programmet har 9 indsatsområder, og retter sig til små og mellemstore virksomheder i Nordjylland med vækst og globaliseringspotentiale. Væksthus Nordjylland, Aalborg Universitet, NordDanmarks EU-kontor og regionens erhvervskontorer står bag GLOBAL.
Læs venligst mere om GLOBAL-programmet her.
Hvad er GLOBAL? Den 15. juni 2011 kl. 15.00-17.00 får du mulighed for at få hjælp til at komme ud på det globale marked i forbindelse med eksport, sourcing og global forretningsudvikling. Der vil blandt andet være præsentation af GLOBAL-programmet og præsentation af ”Globale værdikæder, Kompetencermoduler og international digitalisering”.
Til dette spændende arrangement hører du om, hvordan Mariager Erhvervsråd, Væksthus Nordjylland, Udenrigsministeriet, Aalborg Universitet og NordDanmarks EU-kontor bidrager med deres kompetencer til et internationalt udviklingsforløb for din virksomhed.
Tilmeldingsfrist Deltagelse i det spændende globaliseringsarrangement er gratis. Dog er der begrænset antal pladser, så tilmeld dig snarest muligt og senest den 10. juni 2011 kl. 12 på e-mail: info@mfer.dk eller på tlf. 70 22 28 20. Oplys venligst firmanavn og navne på deltagere ved tilmelding.
Yderligere information Globaliseringsarrangementet finder sted hos Mariagerfjord Erhvervsråd – Cemtec, Majsmarken 1, 9500 Hobro.
Se venligst programmet for arrangementet her.
|