|
||||||||||||
|
||||||||||||
NordDanmarks EU-kontor i Global-programmetNordDanmarks EU-kontor er i øjeblikket en del af et stort projekt, støttet af Den Europæiske Socialfond, med det formål at internationalisere nordjyske Små- og Mellemstore Virksomheder (SMV). Projektet udføres i samarbejde med Væksthus Nordjylland og Aalborg Universitet over en treårig periode (2011-2013)
Herunder kan du læse lidt om, hvordan Norddanmarks EU-kontor kan hjælpe din virksomhed i dette program:
Hvad kan GLOBAL-programmet gøre for dig?
NordDanmarks EU-kontors arbejde i GLOBAL er delt op i tre fokusområder: G, H og I
Fokusområde G I Fokusområde G er målet at forbedre nordjyske virksomheders adgang til nye markeder, herunder også BRIK-markederne og kommende store markeder som f.eks. Malaysia og Mexico. Gennem kontorets involvering i det verdensomspændende Enterprise Europe Network har kontoret adgang til relevant information og konkrete partnere i de lande der omtales ovenfor – dette vil give virksomhederne er stor fordel i jagten på nye handels- og samarbejdspartnere.
Fokusområde H I Fokusområde H vil NordDanmarks EU-kontor tilbyde nordjyske virksomheder en hjælpende hånd til at komme igennem et ansøgningsforløb til et internationalt projekt. Nordjyske virksomheder er ikke opsøgende nok når det gælder ansøgninger til internationale støtteordninger. En del af forklaringen findes ifølge virksomhederne selv i den mængde regler, der findes på området. Gennem dette forløb vil virksomhederne blive taget i hånden fra første til sidste fase. NordDanmarks EU-kontor har i over 20 år været med i et utal af projekter og har derigennem opbygget store kompetencer indenfor dette område
Fokusområde I I Fokusområde I vil NordDanmarks EU-kontor, i samarbejde en stærk gruppe af partnere, give virksomheder mulighed for at komme ind på hidtil uudnyttede markeder. Dette er en stor mulighed for nordjyske virksomheder til at få sparring og midler til ideudvikling til nye produkter, der kan imødekomme et uafdækket behov i ulandene. Der er med andre ord store muligheder for kreative, innovative virksomheder til at få del i et netværk og et marked med muligheder for store markedsandele til følge.
Hvordan kan du få mere at vide?
Hvis du er en nordjysk SMV, så har du muligheden for at komme med i et af de ovenstående programmer. Du kan læse mere om GLOBAL ved at besøge projektets hjemmeside (http://www.startvaekst.dk/vhnordjylland.dk/global/0/2) eller ved at kontakte dit lokale erhvervscenter på: +45 7015 1618.
Ønsker du yderligere informationer om programmet eller NordDanmarks EU-kontors services kan du kontakte projektleder Søren B. Pedersen på telefon: 9931 1516 eller sbp@aalborg.dk |
||||||||||||
|